Volvo V90 Cross Country Ocean Race

Volvo tager hul på Volvo Ocean Race 2017/18

Forud for starten på Volvo Ocean Race 2017/18 præsenterer Volvo en særlig udgave af den prisvindende V90 Cross Country all-road stationcar og offentliggør sin medvirken i forskningsprogrammet Volvo Ocean Race Science.

 De kunder, der køber Volvo’s nye Ocean Race variant, bidrager til at skabe mere viden om forholdene i vores oceaner. Volvo Ocean Race støtter forskningsprogrammet Volvo Ocean Race Science Programme, der kortlægger problemet med plastic i verdenshavene. For hver af de første 3.000 producerede V90 Cross Country Volvo Ocean Race modeller donerer virksomheden 100 euro. Altså en donation på i alt 300.000 euro svarende til godt 2.2 millioner danske kroner.

 Volvo Ocean Race Science Programme udstyrer deltagerbådene i den kommende sejlads med en række sensorer, der indsamler data fra nogle af de fjerneste områder i verdenshavene. Sensorerne måler temperatur- og strømforhold samt lufttryk og vindhastigheder. De indsamlede resultatet kan bruges af videnskabsfolk verden over til mere nøjagtige vejrudsigter og klimamodeller.

 Yderligere måles mængden af salt, opløst CO2 og alger i det havvand, bådene sejler i. Sammenholdt med andre data om mikroplast er målingerne med til at tegne et mere komplet billede af, hvor stor plastikforureningen er, og hvad den betyder for livet i havene. Programmets videnskabelige samarbejdspartner er amerikanske NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration).

”Vi er stolte over at støtte Volvo Ocean Race Science Programme, som er med til at give bedre indsigt i sundhedstilstanden i verdenshavene – vores største naturresource,” siger Stuart Templar, chef for bæredygtighed hos Volvo Cars. ”Som virksomhed arbejder vi på at minimere vores indvirkning på miljøet, så dette projekts innovative tilgang til håndtering af et større miljøproblem passer godt til os – særlig nu, hvor vi går en elektrificeret fremtid i møde”.

I mindre skala er også selve bilen med til at tackle problemet med havforurening, fordi tæpperne er lavet af Econyl, som er fremstillet af 100% genbrugt nylon. Og det omfatter også efterladte fiskenet, der er samlet op på havbunden.

V90 Cross Country Volvo Ocean Race er udviklet af Volvo’s designere og en gruppe teknikere i afdelingen for specialkøretøjer, som har til huse i Volvo’s anlæg i Göteborg.
Teknikerne er specialister i udvikling af skræddersyede modeller og har ansvaret for både Volvo’s mest luksuriøse Excellence modeller og en særlig version af V90 og V90 Cross Country til politiet.


Beskatning: 

Volvo V90 Cross Country D5 aut. AWD Volvo Ocean Race Edition fra 819.900,-kr

Volvo V90 Cross Country T5 aut. AWD Volvo Ocean Race Edition fra 839.900,-kr

For mere information og spørgsmål, kan du kontakte os her!