Danmarkspremiere på den nye Citroën C3

Den nye Citroën C3 efterfølger en af mærkets store bestsellers Oplev den hos Auto Lindvang i Aabenraa & Sønderborg.

Siden introduktionen i 2002 er der produceret over 3,5 mio. eksemplarer. Herhjemme blev den kåret til ”Årets Bil i Danmark 2003”, og der kører nu over 30.000 på de danske veje.

Den nye C3 gør op med de vante forestillinger om en kompakt bil, og den gør det med en frisk og optimistisk tilgang til markedet. Den har et design, som gør den let at genkende, og hertil kommer de mange muligheder for at give bilen sit eget personlige præg. Den indbydende kabine er designet uden at gå på kompromis med komforten, da alle ture i bilen, korte såvel som lange, skal være en god oplevelse.

Den nye C3 er en fem-dørs bil med et design, som udstråler energi og livsglæde, og som gør den venlig at se på. Den er rummelig med plads til fem personer og 300 liter bagage. Med en udvendig længde på 3,99 meter og en vendediameter på 10,7 meter er den samtidig kompakt og nem at komme rundt.

Den nye C3 rummer alle Citroëns kerneværdier og skal bidrage til at modernisere mærket.

”Det er en meget vigtig model for os, da C3 udgør godt en femtedel af salget i Europa. Med sin stærke personlighed og gode komfort er det en bil, som vil kunne tiltrække nye kunder og bidrage til at forynge mærket”, udtaler generaldirektøren for Citroën, Linda Jackson.

Komforten fremmes også af den enkle og intuitive betjening af bilen, der kan leveres med en 7” trykfølsom skærm i midten af instrumentbordet, hvor mange funktioner er samlet.

Smart er den også og kan leveres med flere former for moderne teknologi, som f.eks. ConnectedCAM CitroënTM med integreret vidvinkel kamera samt 3D navigation med stemmestyring, bakkamera, blindvinkelalarm og vejstribealarm, der fungerer ved hastigheder over 60 km/t.

Det danske modelprogram

Den nye C3 er udstyret med effektive og økonomiske motorer af nyeste generation med PureTech benzin og BlueHDI dieselmotor. Benzinudgaverne med den 3-cylindrede PureTech motor kan leveres med 68 og 82 hk med manuelt gear, og dieseludgaven er udstyret med BlueHDi 75 med Stop&Start. I starten af næste år vil den nye C3 også kunne leveres med PureTech 110 med manuelt gear og i foråret 2017 suppleres programmet med en udgave med det nyeste 6-trins automatgear EAT6.

Ved introduktionen omfatter det danske modelprogram tre udstyrsniveauer: nemlig Live, Feel og Feel+.

Standardudstyr på ”Live”
Bl.a. vejstribealarm, læsning af hastighedsskilte, fartpilot og hastighedsbegrænser, fjernbetjent centrallås, indfarvede sidespejle, halogen baglygter med 3D effekt, højdejustering af førersæde, varme i forsæder, coffee-break alarm, nedfældeligt bagsæde 2/3 1/3, Isofix-beslag på de to yderpladser bag og radio med Bluetooth® og USB-indgang.

Standardudstyr på ”Feel”
Hertil kommer på ”Feel” bl.a. el
-sideruder for, el-justerbare sidespejle, LED-kørelys og optimerede dæk (dog ikke på PureTech 110).

Standardudstyr på Feel+
Ud over ovennævnte også 7” touch screen med Mirror Link og Carplay, automatisk klimaanlæg, el-sideruder for og bag, Radio Connect med 6 højttalere, Bluetooth®, USB-indgang og ratbetjening samt Visibilitetspakke, der bl.a. omfatter regnsensor, tågeforlygter og indfarvede el- justerbare sidespejle med varme. Værdien af dette udstyr er 24.000,-

Hertil kommer flere muligheder for ekstraudstyr, såsom blindvinkelalarm, Connected Cam CitroënTM, Citroën Connect Box med e-call og b-call, håndfri adgang og start samt panoramaglastag.

Danske introduktionspriser for den nye Citroën C3

Citroën introducerer den nye C3 herhjemme som en meget veludstyret fem-dørs familiebil til meget skarpe priser.

Introduktionspriserne ekskl. levering er PureTech 82 Feel+ til 139.990 kr. PureTech 110 S&S Feel+ til 159.990 kr. og BlueHDi 75 Feel+ til 149.990 kr. 

Book en prøvetur her!